@lkymia er fredagsbaren på Institut for Kemi (Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C). Her mødes alle studerende, instruktorer og medarbejdere over en øl hver fredag, hvor stemningen og musikken er en fantastisk katalysator til en god weekend. Lokalerne er Kemisk Kantine, hvor man kan låne spil i baren, nyde vores skiftende udvalg af specialøl, få sin yndlingsdrink eller have en (u)saglig diskussion med bartenderne eller sine medstuderende. @lkymia holder også 2 store temafester pr. halve år. Her kommer store som små, hvor alle nyder godt af tilbuddene i baren og den festglade DJ. Alle er altid velkomne, hvor fredagsbaren åbner hver fredag kl. 15.30 og senest holder åbent til kl. 22.00, hvor du selv kan komme og bestemme, hvilken musik vi skal spille i baren.
Bag baren står vores frivillige. Vi er en forening med 70 medlemmer der alle er studerende med tilknytning til Institut for kemi. Der optages nye medlemmer i starten af hvert semester, så hvis man skulle få lyst til at være en del af det skønne hold bag baren, så hold øje med Facebook og opslagstavlen ved kemisk kantine.